Forvandling. Vupti!

Der er dage hvor det kriller så meget i ganen efter cola, at det først er efter man har kværnet en hel sportsvand, man finder ud af giraffen slet ikke var en abe.

Sådan. Lige nu

Status 28. september 2010:
- arbejdssituation: nystartet lønmodtager fra fredag, og penge på vej... Farvel "Hvad går du så og laver?" "Nå, jaeh.. jeg er arbejdsløs" og den efterfølgende pinlige tavshed
- penge, jeg ikke har, men som er brugt: 700 kroner
- antal joblykønskningsgaver til mig selv: 3
- nye forsøg på at undgå fitness (og dermed undgå at stå op 5.40): gå tidligt i seng og lade som om man sover. Virkede tilsyneladende ikke
- smilfremkaldende faktorer: emails fra den anden side af jorden, rødvinsaftener med veninder mange, store bunker af gullige blade der fra nu til nu flyver hen over fliser og lægger sig hurtigt igen
- nye, lækre opdagelser: chai latte og hjemmestrikkede halsedisser og farven karrygul og Analogik
- fremtidsudsigter for det næste halve år: millionær og egen terasse med mini-grill

okay

Positivitet hersker!

Hver eneste morgen de seneste fire dage har jeg mødt den den rullende pølsevogn på vej ud for at gøre dagens gerning i samme stund som jeg selv var på vej ud for at jobbe. Det er i sig selv en fantastisk begivenhed da jeg altid har holdt meget af de hersens pølsevogne på hjul.
Intet mindre et under er det da også at vores allesammens Søren Poppe var i Aftensshowet forleden. Han er tilbage, og hvis ikke Rolle & Kings frontmand kan lune vore små hjerter lidt, ja, så ved jeg ikke hvem der kan det.
Desuden har jeg fået øjnene (og ørene!) op for Analogik, og har naturligvis bestilt en billet til septembermånedens koncert på Kulturmaskinen, ligesom mit boligindretningssind har forelsket sig i Le Creuset-serien af gryder og pander og hvad-har-vi.
Ja, og så har jeg naturligvis haft medvind på cyklen de sidste par dage; den slags hjælper jo også ofte ret godt.

Det var det.

Javel

Søndags-ynk

Jeg genså en dvd fra min efterskoletid den anden dag. Ikke den der alle får udleveret i slutningen af året, men en helt særlig julegave-dvd fra forrige år som kun er lavet til et par stykker. Jeg ved godt at det er farligt at sætte den på midt på ugen hvor lektierne skriger og vil læses, for det er ikke første gang jeg er henfaldet i tanker om søde tider og ikke har kunnet give mig til nogetsomhelst resten af dagen, men jeg fandt den lige midt i rodet.. Og så blev jeg fanget af vemod og længsel efter det år hvor jeg var en del af en helhed, en større, sammesmeltet klump. Jeg fik lyst til at være i alle øjeblikkene igen - på samme tid og lige nu og her. Det er en rar følelse at springe tilbage i tiden for bare et par minutter, men jeg lander altså med et ordentligt dunk når jeg bliver revet tilbage til nutiden. Ingen flydende overgang, bare et hårdt dunk! - og så tilbage til verden, Mette! Her kalder ansvaret, samvittigheden, skat, pengene og det sociale liv der før kom af sig selv og nu er så stift. Jeg kører dankortet gennem månederne, og når slet ikke at se mig tilbage før jeg pludselig sidder den 23. december og puster ud efter de sidste julegaveindkøb. Og kalenderen, den kære kalender som jeg ikke kunne klare mig uden, beretter om tusind gode oplevelser de sidste par måneder. Men i virkeligheden er det bare etikette - for jeg kan ikke huske indholdet af mine oplevelser. Jeg er slet ikke tilstede i nuet, og tiden flyver fra mig. Jeg når ikke at tygge min aftensmad færdig før jeg er nødt til at sætte havregrynene frem til morgenmaden, og når jeg forpustet sætter min cykel ind i garagen klokken halv fire om eftermiddagen, kan jeg kan ligeså godt begynde at sadle op til atter at drage i skole klokken halv otte næste morgen. Jeg er bare gammel, har bankrådgiver og stemmeret, men i virkeligheden har jeg bare lyst til at vride ansigt i et "bvaddr" når jeg forsøgende smager til Mors kaffe og græde når jeg har fået en rift. Nu er der ikke engang nogen der bekymrer sig når jeg spørger hvor plasteret har gemt sig.. Og jeg har sådan lyst til at fortælle at jeg skar mig på barberskraberen
og at det SVIER

Blog 6/3 2009

nanna.

som solen om der titter frem bag grå skyer -

'I remember that I was four years old when the 'tragic ten days' took place. I witnessed with my own eyes Zapata's peasants' battle against the Carrancistas'

"Frida Kahlo apparently decided that se and the new Mexico were born at the same time. In truth, however, she was three years elder"

"The artist did indeed wear men's clothing for a while, establishing her image as an unusual, independent woman"

Det er sjovt som søndag nogle gange kan være et godt låg at ligge ovenpå en halvfesen weekend. Og hvordan forsinkelsen på regionaltoget mellem Ringe og Odense bliver omformet til lys i morgen tidlig klokken otte, fordi jeg med de ti ekstra minutter fik tid til at læse mine historielektier.