søndag den 23. december 2007

En typisk internet-blog ting

er helt sikkert at lave de klassiske 100 ting om ego.
Men det bliver næsten for meget, for dybt. Så jeg har udvalgt 10:

1. Græsset er grønnere på den anden side, og min svaghed er penge
2. Min yndlingsduft er nyslået græs, og min yndlingslyd er vand, når det klukker i en flaske eller vin, der bliver hældt ud af en karaffel. Men jeg kan også godt lide nyfalden sne, der knaser under tykke fodsåler
3. Mit yndlingssyn er smilehuller og fregner i navlen og spejlbilleder i vand, øjne, solbriller
4. Jeg får hikke af rugbrød
5. En kalender er en nødvendighed i min hverdag. Faktisk glemmer jeg alt hvad der ikke står skrevet op
6. Alder betyder ikke noget medmindre man er en ost
7. Efter at have kørt i tog mellem Århus og København, og oplevet folk styrte mod dørene for at ryge ved hvert stop, tænker jeg, at rygning må være den værste last, man kan påføre sig selv
8. Jeg kan egentlig bedst lide billeder med en gul nuance, ligesom jeg elsker, når luften bliver gul af regn og torden om sommeren
9. Jeg er påpasselig med at slukke for strøm og stearinlys på mit værelse, fordi jeg er bange for, at nogle slår mig i hovedet, hvis jeg ikke gør det
10. Jeg elsker tiden når den står stille, og ønsker mig et hus i ødemarken

1 kommentar:

Nanna sagde ...

Hvorfor får du hikke af rugbrød? Det er da lidt skørt, Mette!

Smilehuller og fregner i navlen - det lyder bekendt. :P