Jeg har slet ikke brug for dage som i dag, hvor alt er planlagt fra top til tå. Hvor jeg ved hvad tid jeg vågner af vækkeuret, og hvor jeg ved hvad jeg skal lave indtil skolen slutter - og videre frem.
Jeg bliver ikke engang skrupforvirret og rundtosset, når den sidste time er aflyst. For jeg har selvfølgelig en Plan B og en forbandet indre ro, der redder verden.
Det hjælper altid lidt at sove på det, at blive holdt om af en varm dyne. Men nogle gange har jeg mest bare brug for noget spontant og ganske enkelt uventet. En kop te med for meget rørsukker og et du-er-god-nok klap på skulderen -
Hvis jeg havde et fjernsyn og alle Ally McBeal-afsnit samt en Carte D'or chokoladeis, så.. så ved jeg ikke hvad. Så var jeg måske blevet ligeså fed som damerne, der står længst nede bagi til step-aerobic.
Jeg tager aldrig bussen mere, og jeg er fyldt med fordomme (domme for - dumme får)
tirsdag den 11. december 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar