Varme

Det er så rart at glæde sig. Nogle gange længe, andre gange kun fra man sætter sig i bussen fra én destination til en anden. På få minutter snurrer den varme følelse af ah! rundt i kroppen og lader øjnene glinse. Nynnen kommer mest, når solen skinner - for solen er nu engang noget helt specielt. En lille spændt fugl synger og hakker lidt inde i maven. En forsmag på gensynsglæden titter frem indimellem, men er endnu ikke fuldent.

Og så pludselig - sært, om ikke uventet, så i hvert fald forskrækkende i en eller anden forstand. Gensynsglæden springer ud. Snoger sig rundt om og ind mellem de mange kroppe, der klumper sig sammen med soveposer og smil. En hoppen og dansen breder sig.

Alt er i nogen forstand bevidst. Ikke for at være overlegen. Mere for at fortælle, at I godt kan være stolte af mig. For at vise, at det her er noget, jeg har styr på.

Senere byder natten op til en stille dans fyldt med minder om en forgangen stund. Et kort år, der fylder så meget, men bor så langt væk.

Shh, om lidt er det hele væk med et knips og et kort og travlt banegårdskram.

..så knitrer det altid lidt ubehageligt i øjnene.