CAFÉ LATTE

Så gælder det bare om piske og piske i mælken, hvis man da altså har mælk i køleren (!)

Det går ikke med at nøjes med pulverlatte - det er bare ikke det samme!

... for jeg er blevet Luksususise

Here comes the story of a hurricane

Min påskeferie har været skøn! I morgen er den slut, og cyklen skal trækkes ud af garagen efter en lang vinter med buskort.
En engelskaflevering er på vej og måske snart færdig, læselektierne til i morgen må jeg se igennem fingre med, selvom jeg egentlig har haft ret meget tid i starten af ugen til at lave dem.
Mit besøg i København lod ikke ret meget tid til overs til at skænke dem en tanke. Emma og jeg startede vildt ud torsdag med at hente Maja i Kastrup lufthavn. Da flyet var omkring fem timer forsinket, måtte vi ty til sjovere metoder for at holde os vågne. Vi fandt noget godt at drikke i 7/11, og så var der ellers fest hele natten i den halvtomme lufthavn. Fredag lavede vi lækre rugbrødsmadder (også kaldt påskefrokost) og drak en masse billige øl fra Fakta efter traditionen. Lørdag gentog vi succesen - dog med pizza - og det blev til feministfest med Teaches of Peaches på repeat og ostemadder med mayonaise. Jeg havde det kanon, men jeg kunne ikke huske så meget søndag morgen (men det var vist også meget godt-agtigt).
Vi afsluttede med morgenmad og citatet "jeg er så tørstig at jeg kunne pat' en død vandrotte".

Og ja.. man skulle nok have været der!

Merci beaucoup - men jeg forstår Dem ikke

Arles sur Tech fra 17. februar til 24. februar -

fuld af smagsoplevelser (vandmelon- og kaffesorbetis) og liggen på ryggen. Og med Nanna, Emil, far og en god bog var det svært at blive ordentlig træt om aftenen.

Min erfaring sagde mig, at de i Sydfrankrig ikke taler ret flydende engelsk, men de må være blevet dårligere siden sidst. Knapt kunne de tælle til 2 euro! Og vores fransk rækker kun til bonjour og merci, så kommunikation var der ikke meget af.

Hos bageren i Arles forsøgte vi at købe citronkager (le specialitet), men efter flere ihærdige forsøg med "do you have any lemon-cakes?" og tegnsprog, kiggede vi opgivende på bagerkonen og sagde "citron-kager?". "Ah! Le specialitet", og haps så havde vi seks tørre hvide kager i hånden, der blev gæst på Nannas og min opdagelsestur gennem tornekrat langs floden Tech. I våde maosko og kjole, og med Pinnie som hjælper kom vi sikkert hjem efter at have gledet ned ad psycho-bakke.

Jeg har set Alperne fra oven. Og jeg har haft en fantastisk vinterferie!

Konstateringer og erfaringer: jeg kan bare ikke lave mad.

Man skal bare smile og vinke, når honningsælgeren begynder at fortælle om sin honning; man skal nikke velvidende i stedet for bare at løbe væk. Men hvis en tyk mand stiller sig foran én med hænderne bag ryggen og maven skubbet frem mens han grynter Mademoiselle, så skal man ikke stoppe op og kigge på trøjer.
OG hvis Taliban kører forbi, skal man ikke kigge tilbage, men bare konstantere, at hvis de vender om og kører tilbage, så skal man løbe alt hvad man kan.

"Jeg gør, hvis du gør!"

(temperatur: 9 grader)