fuld af smagsoplevelser (vandmelon- og kaffesorbetis) og liggen på ryggen. Og med Nanna, Emil, far og en god bog var det svært at blive ordentlig træt om aftenen.
Min erfaring sagde mig, at de i Sydfrankrig ikke taler ret flydende engelsk, men de må være blevet dårligere siden sidst. Knapt kunne de tælle til 2 euro! Og vores fransk rækker kun til bonjour og merci, så kommunikation var der ikke meget af.
Hos bageren i Arles forsøgte vi at købe citronkager (le specialitet), men efter flere ihærdige forsøg med "do you have any lemon-cakes?" og tegnsprog, kiggede vi opgivende på bagerkonen og sagde "citron-kager?". "Ah! Le specialitet", og haps så havde vi seks tørre hvide kager i hånden, der blev gæst på Nannas og min opdagelsestur gennem tornekrat langs floden Tech. I våde maosko og kjole, og med Pinnie som hjælper kom vi sikkert hjem efter at have gledet ned ad psycho-bakke.
Jeg har set Alperne fra oven. Og jeg har haft en fantastisk vinterferie!
Konstateringer og erfaringer: jeg kan bare ikke lave mad.
Man skal bare smile og vinke, når honningsælgeren begynder at fortælle om sin honning; man skal nikke velvidende i stedet for bare at løbe væk. Men hvis en tyk mand stiller sig foran én med hænderne bag ryggen og maven skubbet frem mens han grynter Mademoiselle, så skal man ikke stoppe op og kigge på trøjer.
OG hvis Taliban kører forbi, skal man ikke kigge tilbage, men bare konstantere, at hvis de vender om og kører tilbage, så skal man løbe alt hvad man kan.
OG hvis Taliban kører forbi, skal man ikke kigge tilbage, men bare konstantere, at hvis de vender om og kører tilbage, så skal man løbe alt hvad man kan.
"Jeg gør, hvis du gør!"
(temperatur: 9 grader)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar