Man skal altid huske at spørge om lov

17/10 2007
Jeg sidder i det grå regionaltog der afgår fra Odense Banegård inden længe, og for at få tiden til at gå lidt hurtigere læser jeg i en medbragt bog, der ligger på mit skød. Men da manden, der hele tiden har siddet på firmandssædet med to bæreposer fyldt med tomme ølflasker, henvender sig til kvinden på sædet foran mig, retter jeg opmærksomheden mod ham. Han spørger høfligt om han må tage avisen på bordet foran hende. Hun har tydeligvis ikke har den fjerneste interesse i avisen, så ja, det må han da godt. Han lyser op i et smil og siger at man altid skal huske at spørge om lov - ja, for tænk nu hvis hun selv havde tænkt sig at læse i avisen. Derefter vender han sig mod mig og fortsætter: "Jeg har altid spurgt om lov derhjemme. Selv når jeg skulle tænde min pibe med tændstikker, har jeg spurgt om lov. Selv om en pakke tændstikker er så lille.." han viser mig med tommel- og pegefinger hvor lille en pakke tændstikker egentlig er, og tilføjer: "for hvis jeg ikke spørger om lov er jeg jo en tyveknægt"