Hvem er hun da?

Der er en uro over hende, en søgen, en rodløshed. Det er som om hun ikke har blivende sted i verden. Mennesker går igennem hendes liv og gir hende lidt at fylde det med. Hun bestræber sig på at være som de andre. En bestemt måde at holde en cigaret på, et kast med hovedet, der er karakteristisk for et menneske, en latter, en smuk lyspåvirkning i en fremmed piges hår - det bjergtager hende og fylder hende med beundring. Hun kryber ud af sig selv og svæver hjemløs omkring, rede til at tage sig en anden skikkelse på, et sekund eller en time, til illusionen brister, og hun ser, at hvert menneske, kun ikke hun, er harmonisk begrænset af sit eget væsen og vilje. Hvem er hun da? Og hvorfor er hun den hun er og ikke f.eks. frk. Melgaard der sidder foran hende i skrivestuen hver eneste dag året rundt, med den kortklippede nakke bøjet over maskinen? Hun har søgt oplevelsen, hun har spændt sine muligheder til det yderste og krøbet langs den gyngende smalle bue for at finde sig selv, men det var altid en anden hun fandt - en andens drift, en andens lykke, en andens tro. --
(af Barndommens Gade)

Jeg elsker de sider i min kalender, der er helt blanke.
Og hvor er det synd for min søndag, at den skal bruges på lektier

Til morgen vågnede jeg klokken fem, fordi jeg var i færd med at trække mine sokker af. Jeg trak dem forsigtig af begge fødder og lagde dem ud på gulvet, men det var altså bare fordi jeg skulle ud og bade i min drøm - og det skal man jo ikke have sokker på for (!)
Jeg tror jeg grinte lidt af mig selv, og lagde mig så til at sove en time mere i håb om at jeg for en gangs skyld var frisk når vækkeuret ringede. Men jeg vågnede altså skuffet - og rigtig træt, så snoozen på min alarm fik lige ti minutter ekstra.
Og gid jeg kunne sætte vækkeuret en gang til og tage mig en eftermiddagslur i stedet for at læse om betalingsbalance og obligationer og fordøjelsessystemet og Odysseus hjemrejse fra Troja og, og, og..