Hvem er hun da?

Der er en uro over hende, en søgen, en rodløshed. Det er som om hun ikke har blivende sted i verden. Mennesker går igennem hendes liv og gir hende lidt at fylde det med. Hun bestræber sig på at være som de andre. En bestemt måde at holde en cigaret på, et kast med hovedet, der er karakteristisk for et menneske, en latter, en smuk lyspåvirkning i en fremmed piges hår - det bjergtager hende og fylder hende med beundring. Hun kryber ud af sig selv og svæver hjemløs omkring, rede til at tage sig en anden skikkelse på, et sekund eller en time, til illusionen brister, og hun ser, at hvert menneske, kun ikke hun, er harmonisk begrænset af sit eget væsen og vilje. Hvem er hun da? Og hvorfor er hun den hun er og ikke f.eks. frk. Melgaard der sidder foran hende i skrivestuen hver eneste dag året rundt, med den kortklippede nakke bøjet over maskinen? Hun har søgt oplevelsen, hun har spændt sine muligheder til det yderste og krøbet langs den gyngende smalle bue for at finde sig selv, men det var altid en anden hun fandt - en andens drift, en andens lykke, en andens tro. --
(af Barndommens Gade)