Søndags-ynk

Jeg genså en dvd fra min efterskoletid den anden dag. Ikke den der alle får udleveret i slutningen af året, men en helt særlig julegave-dvd fra forrige år som kun er lavet til et par stykker. Jeg ved godt at det er farligt at sætte den på midt på ugen hvor lektierne skriger og vil læses, for det er ikke første gang jeg er henfaldet i tanker om søde tider og ikke har kunnet give mig til nogetsomhelst resten af dagen, men jeg fandt den lige midt i rodet.. Og så blev jeg fanget af vemod og længsel efter det år hvor jeg var en del af en helhed, en større, sammesmeltet klump. Jeg fik lyst til at være i alle øjeblikkene igen - på samme tid og lige nu og her. Det er en rar følelse at springe tilbage i tiden for bare et par minutter, men jeg lander altså med et ordentligt dunk når jeg bliver revet tilbage til nutiden. Ingen flydende overgang, bare et hårdt dunk! - og så tilbage til verden, Mette! Her kalder ansvaret, samvittigheden, skat, pengene og det sociale liv der før kom af sig selv og nu er så stift. Jeg kører dankortet gennem månederne, og når slet ikke at se mig tilbage før jeg pludselig sidder den 23. december og puster ud efter de sidste julegaveindkøb. Og kalenderen, den kære kalender som jeg ikke kunne klare mig uden, beretter om tusind gode oplevelser de sidste par måneder. Men i virkeligheden er det bare etikette - for jeg kan ikke huske indholdet af mine oplevelser. Jeg er slet ikke tilstede i nuet, og tiden flyver fra mig. Jeg når ikke at tygge min aftensmad færdig før jeg er nødt til at sætte havregrynene frem til morgenmaden, og når jeg forpustet sætter min cykel ind i garagen klokken halv fire om eftermiddagen, kan jeg kan ligeså godt begynde at sadle op til atter at drage i skole klokken halv otte næste morgen. Jeg er bare gammel, har bankrådgiver og stemmeret, men i virkeligheden har jeg bare lyst til at vride ansigt i et "bvaddr" når jeg forsøgende smager til Mors kaffe og græde når jeg har fået en rift. Nu er der ikke engang nogen der bekymrer sig når jeg spørger hvor plasteret har gemt sig.. Og jeg har sådan lyst til at fortælle at jeg skar mig på barberskraberen
og at det SVIER